FAQ

Værd at vide om COVID-19 og andre vira

Har I ubesvarede spørgsmål eller ønsker relevant information omkring Covid-19 og andre vira kan I sikkert finde svar nedenfor.

 

HUSK: Hold sammen ved at holde afstand!

Sundhedsstyrelsens generelle anbefalinger til befolkningen

  • Hvis du er rask – beskyt dig selv for at beskytte andre.
  • Følg rådene om håndvask og håndsprit.
  • Vis hensyn og begrænse fysisk kontakt og sociale aktiviteter.
  • Hvis du har hoste, let feber eller forkølelse – bliv hjemme, indtil du er rask.
  • Hold afstand til dine nærmeste, og undgå kontakt med andre uden for hjemmet.
  • Hvis du har problemer med vejrtrækningen, forværring af symptomer eller er syg over flere dage – ring til lægen.
  • Det er vigtigt, at du ringer først og ikke møder op i venteværelset, da du kan smitte andre.

Kilde: Sunhedsstyrelsen – sst.dk

Så længe kan coronavirus overleve i luften og på plast, metal og pap?

Forskere har undersøgt virussens levedygtighed på forskellige materialer.

  • Luft: Op mod 3 timer i form af en sky i fine partikler (til sammenligning kan visse influenza-virusser være i luften i en time)
  • Rustfrit stål: Op til 3 døgn
  • Plast: Op til 3 døgn
  • Pap: Op til 24 timer

Kilde: Videnskab – videnskab.dk

 

Forskellen på virus og bakterier

 De to vigtigste smitstoffer er virus og bakterier. Der findes kun medicin mod et fåtal af virussygdommene. Bakterier er levende, encellede organismer.

Man hører tit hos lægen, at en sygdom enten drejer sig om en virus eller en bakterie-infektion. Nedenfor er en kort gennemgang af, hvad det egentlig betyder.

Virus
En virus er en lille biologisk størrelse, der i hovedtræk kun kan formere sig ved at bruge levende celler. En virus består af et genetisk materiale (enten DNA eller RNA) og en beskyttende overfladebelægning bestående af protein. Eksperter diskuterer den dag i dag om vira er levende organismer eller ej. De har ikke deres eget energistofskifte og består ikke af celler. De er så små at de oftest ikke engang kan ses i et almindeligt lysmikroskop.

Virus formerer sig ved at benytte en værtscelles stofskifte og kernereaktioner til at lave massevis af kopier af sig selv. Det ender med at værtscellen dør, og alle de nye viruskopier spredes rundt i kroppen og kan inficere andre celler. Det genetiske materiale virus består af, er genstand for konstant udvikling til nye typer og afarter af oprindelig virus.

Bakterier
En bakterie er en levende, encellet organisme. De kommer i mange forskellige former, men består som hovedregel af en beskyttende cellevæg, der omkranser genmateriale og livsnødvendige strukturer. En bakterie er 1000 gange større end en virus og kan for det meste ses i et lysmikroskop. Den formerer sig som andre celler ved at dele sig og kan i de rette omstændigheder hurtigt blive til mange.

Millioner af bakterier lever i symbiose med menneskekroppen og er faktisk til stor gavn, for eksempel i tarmen, hvor de er med til at danne visse vitaminer (f.eks. folsyre og vitamin K) og omdanne mælkeprotein til mælkesyre. Desuden er deres tilstedeværelse hæmmende for væksten af skadelige bakterier.

Andre typer bakterier er derimod årsag til megen sygdom og død og har klart været den store dræber igennem tiderne. Det er antallet af bakterier og deres angrebssted, der er afgørende for, hvor alvorlig en bakteriel infektion er.

Hvor bakterierne sætter sig i kroppen er imidlertid forskelligt fra bakterie til bakterie, alt efter hvor vækstvilkårene er bedst. Man kan som læge ofte gætte sig frem til hvilken bakterie, der er synderen ved visse bakterielle sygdomme som lungebetændelse og blærebetændelse.

Nogle af de bakterier, der lever i symbiose et sted i kroppen, kan imidlertid være sygdomfremkaldende et andet sted. Det gælder for eksempel tarmbakterien E. Coli, som er den hyppigste årsag til urinvejsinfektioner , når den finder vej op i blæren.

Kilde: Sundhedsguiden – sundhedsguiden.dk